Lyon, Annecy & De Nordlige Franske Alper

Byen Lyon er smukt placeret mellem de to floder Rhône og Soâne. Lyon byder på flere herlige ældre bydele, som går helt tilbage til det 16 og 17 århundrede. Byens centrum er placeret på en mindre ø og tilbyder et stort antal lækre restauranter og shoppingfaciliteter. Lyon var i tidernes morgen en kendt købstad, men er i dag primært kendt for sin opera og det store antal af gourmetrestauranter. Rundt om Lyon finder vi en række smukke middelalderbyer samt et stort antal vingårde.

I kan komme til Lyon med fly eller TGV fra Paris ligesom den internationale lufthavn i Geneve blot ligger blot 150 km fra Lyon.

Bjergbyen Annecy er idyllisk placeret i de Nordlige Franske alper. Byen har en unik beliggenhed direkte på breden af den store Annecy sø. Bjergtinderne rejser sig dramatisk rundt om søen og bidrager således til byens specielle beliggenhed. Selve byen er kendetegnet ved en hyggelig atmosfære med en række små kanaler og smukt dekorerede broer. Arkitektonisk fremstår byen ligeledes unik med dens blanding af bindingsværkshuse og små stenhuse. Tæt ved Annecy finder vi de berømte skiområder Chamonix, La Clusaz, Morzine & Megeve. Annecy ligger blot 45 km fra den internationale lufthavn I Geneve.